Østre stationsvej 33
5000 Odense C
Åbningstider
Huset har åbent i forbindelse med aktiviteter og arrangementer.
Caféen har åbent hver torsdag fra kl. 14-17 samt i forbindelse med aktiviteter
Telefon: 6078 4407
Netværkshuset Røde Kors
Faste aktiviteter i netværkshuset
Safe Space
For unge mellem 15 og 18 år. Gruppen er for alle unge der har lyst til at indgå i et trygt fællesskab. Vi spiser mad sammen, spiller brætspil afholder filmaften og finder løbende på aktiviteter sammen.
Tidspunkt: Hver 14. dag, tirsdage i lige uger, fra kl. 17:00 til 20:00
Ungenetværk
Ungecafé er et tilbud til unge 18 – 25+ år, som har brug for trygge rammer til at udvide / etablere et netværk af sociale kontakter, for der igennem at få en mere stabil hverdag.
Cafeen henvender sig primært til udfordrede unge, som i forvejen er tilknyttet et tilbud, men som også har brug for at få en mere alsidig social omgangskreds og/eller til unge hvis hverdag generelt er præget af manglende socialt netværk.
Tidspunkt: Hver 2. tirsdag i ulige uger fra kl. 17:30 til 20:00
Q-net for voldsramte kvinder
Q- net er for kvinder der har været udsat for vold står ofte alene i en svær situation. Vores frivillige står klar med fællesskab og støtte.
Tidspunkt: Tirsdage og torsdage fra kl. 10:00 til 13:00
Caféen
Caféen har åben hver torsdag 14.00-17.00 for brugere af huset, frivillige og samarbejdspartnere.
Netværkshuset ligger centralt placeret i byens centrum. Huset har til formål at skabe trygge og hjemlige rammer at indgå i et fællesskab. Huset tilbyder et bredt udvalg af faciliteter og aktiviteter herunder café, sofaområder med brætspil mm., konferencerum, samtalerum, yoga / mindfulness rum og krea-rum. Herudover arrangeres der jævnligt events som f.eks. sangaftener, foredrag og kreative workshops for alle brugere og frivillige på tværs af de enkelte aktiviteter. Huset er drevet af engagerede frivillige, der i samarbejde med en daglig leder arbejder for at skabe et sted, hvor brugerne kan opbygge personlige netværk og deltage i meningsfulde aktiviteter.
Netværkshuset Røde Kors
Vil du være frivillig i netværkshuset?
Som frivillig i Netværkshuset Røde kors Odense bidrager du til at skabe et varmt og inkluderende fællesskab, hvor mennesker i alle aldre og med forskellige kulturelle og sociale baggrunde kan mødes. Sammen med husets brugere og andre frivillige kan du være med til at planlægge og gennemføre forskellige aktiviteter, såsom fællesspisning, events og kreative værksteder.
Er du interesseret i at høre mere?
Skriv en mail til odense.netvaerkshuset@rodekors.dk
Eller kontakt daglig leder Tania Pedersen på tlf: 6078 4407