Frivillig søges til administrativ hjælp i besøgstjenesten
Er du god til at kommunikere, holde styr på administrative opgaver og trives med at arbejde digitalt? Har du flair for at skabe overblik og forstår du at navigere i regneark? Så er det lige dig, vi mangler i vores frivillige besøgslederteam!
Hvem er vi?
Røde Kors Odense Besøgstjeneste arbejder for at bekæmpe ensomhed og skabe nærvær i lokalsamfundet. Vi har over 80 aktive besøgsvenner, men vi ønsker at nå endnu flere ensomme borgere i Odense. Vores team består af én aktivitetsleder og fem besøgsledere, som matcher frivillige besøgsvenner med borgere, der har brug for besøg.
Dine opgaver som frivillig
Vi søger en engageret frivillig, der kan hjælpe med at modtage og besvare de første henvendelser fra borgere, pårørende og hjemmeplejen om at få en besøgsven. Der skal holdes overblik over matchede besøgsvennepar samt ventelister. Opgaverne kan klares hjemmefra på computer eller over telefonen, hvor du sørger for at henvendelser bliver videreformidlet til rette besøgsleder. Aktivitetslederen står altid til rådighed med sparring til dig.
Vi tilbyder dig
- Mulighed for at gøre en forskel og være en del af en vigtig indsats mod ensomhed
- Et stærkt fællesskab med andre frivillige, hvor der er plads til godt humør og støtte
- Fleksibilitet, da arbejdet kan udføres hjemmefra eller fra Røde Kors kontoret i Odense
- Månedlige møder, hvor vi mødes for at drøfte stort og småt i besøgstjenesten
Hvem er du?
- Du har gode kommunikationsevner og er komfortabel med at bruge telefon og computer
- Du er struktureret og kan skabe overblik over henvendelser
- Du har erfaring med regneark eller er villig til at lære det
- Du ønsker at bidrage til at skabe livsglæde for ensomme mennesker i Odense
Er du interesseret i at vide mere, så kontakt aktivitetsleder Heinz Lorenzen på mobil 60531244 eller på mail: odense.besoeg@rodekors.dk
Røde Kors Odense Lind Hansens Vej 9 5000 Odense C Tlf.: 60 78 44 00 – Mail: odense@rodekors.dk