I den anledning har Christian fra Røde Kors Odense besøgt templet på Nyborgvej og talt med nonnerne.
Donationen er øremærket til kræftramte børn på danske hospitaler. Tidligere donationer har støttet krigsramte i Ukraine og jordskælvsofre i Tyrkiet og Syrien.
De to vietnamesiske nonner, Tue Dam Van og Tue Dam Phuong, der kom til Danmark som bådflygtninge i 1984, fortæller, at de donerer til Røde Kors på grund af organisationens arbejde for mennesker i nød, hvilket de finder i tråd med buddhistisk medfølelse og hjælp til lidende. Det var Røde Kors, der i 1984 stod forrest og hjalp de vietnamesiske flygtninge.
Deres tempel, der ligger i et almindeligt parcelhus, rummer bederum og alter med buddhistiske gudestatuer, hvor de dagligt mediterer og læser Sutraer. De blev kvindemunke i 1995.
I nonnernes baghave blomstrer alverdens farver- lyserød, orange, grøn og gul. Det er som om, vi er i paradisets have midt i Odense. Her er dejligt stille.
Templet er også åbent om søndagen for buddhister, der ønsker at læse Sutraer i fællesskab. Nonnerne, der lever i cølibat og mediterer for at finde sindsro, beskriver deres livsvej som buddhister, fri for jordiske længsler, og fortæller, at de ikke frygter døden, idet de tror på reinkarnation.
Foto: Christian Barlow Tremmer