Røde Kors Odense åbner to nye butikker

Røde Kors Odense åbner to nye butikker

 

Vi åbner nu to nye butikker på henholdsvis Elmegårdsvej 7 i Bellinge og Østerbro 36 i midtbyen.

De to nye butikker skal gøre det ud for den tidligere butik på Vesterbro, som fokuserede på tøj og mode. Bellinge og Østerbro vil dog være i formatet “storbutik” og have mange forskellige varegrupper, deriblandt møbler, tøj, sko og isenkram.

Østerbro vil derudover have et særligt kreativt islæt, da der vil være små værksteder, hvor vi viser hvad genbrugsguldet kan blive omdannet til.

Bellinge forventes at blive åbnet sidst på efteråret, imens vi håber at åbne Østerbro butikken i løbet af sommeren.

Der bliver brug for mange nye frivillige til både at sætte butikkerne i stand og derefter til at drive dem.

Hvis du er interesseret i disse opgaver, så kan du kontakte os på 60 78 44 00 eller odense@rodekors.dk