DONER EN CYKEL OG HJÆLP EN FLYGTNING!

DONER EN CYKEL OG HJÆLP EN FLYGTNING!

 

Som flygtning oplever man mange vanskeligheder, og transport er en af dem. Man har måske hverken råd til bil, busbillet eller cykel – hvilket kan gøre det svært at komme til arbejde, uddannelse eller fritidsaktiviteter. Det gælder både voksne og unge. 😢

Men det skal være slut nu! 🙌

Røde Kors Odense har i samarbejde med Cyklistforbundet oprettet et værksted i Hjallesecenteret, hvor donerede cykler bliver sat i stand af de to frivillige ildsjæle, brødrene Michael og Henrik. De gør cyklerne køreklare til de flygtninge i Odense, som har brug for en cykel. 💪🚲

Cyklerne skal helst kunne køre fra A til B, men brødrene kan godt lave små reparationer som at lappe et dæk, skifte en kæde, justere bremser osv. 👏

Hvis det lyder interessant, og du gerne vil hjælpe Danmarks flygtninge, så kan du indlevere en cykel i nedenstående Røde Kors butikker i Odense: 🏪

  • Røde Kors Butik – Fjordsgade (Fjordsgade 9, 5000, Odense C.)
  • Røde Kors Butik – Østerbro (Østerbro 36, 5000, Odense C.)
  • Røde Kors Byggegenbrug – Victoriagade (Victoriagade 40, 5000, Odense C.)
  • Røde Kors Butik – Bellinge (Elmegårdsvej 7, 5250, Odense SV.)

Hvis du har problemer med at aflevere en cykel, men gerne vil donere, så henvend dig endelig til aktivitetsleder for Cykelværkstedet Michael Holm Nielsen på 53 76 18 98. ☎

Vi glæder os til at høre fra dig! ❤️