Jobmentor

Jobmentor

Flere og flere børnefamilier i Danmark har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, og for mange kan det især være svært at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Jobmentor er en ny indsats hos Røde Kors Odense, der skal hjælpe sårbare ledige forældre med at komme ud på arbejdsmarkedet. Det er et tilbud til dig med børn under 18 år, som har en løs eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, og som ønsker at komme i job. Måske du har brug for ekstra støtte til at få tillid til egne evner? Eller brug for hjælp til at blive fastholdt i et praktikforløb?

Som en del af forløbet vil du få tildelt en mentor. Vores mentorer er frivillige fra Røde Kors, der alle ønsker at dele ud af sin erfaring og hjælpe et andet menneske godt på vej. Et mentorforløb varer cirka tre måneder, men kan forlænges efter behov. Du vil mødes med din mentor cirka hver 14. dag, hvor du får vejledning og sparring i forbindelse med din jobsøgning. 

Bliv frivillig jobmentor


Som frivillig jobmentor hjælper du sårbare ledige forældre med at få en tættere tilknytning til arbejdsmarkedet. At komme i beskæftigelse hjælper nemlig ikke kun den enkelte, men er med til at sikre en bedre trivsel for hele familien. Som frivillig jobmentor har du mulighed for at gøre en konkret forskel i et andet menneskes liv – og dele ud af din viden og erfaring. Du kan bl.a. hjælpe den ledige med jobansøgning eller praktikansøgning, sparring på hverdagens små og store udfordringer, sammenhæng mellem arbejds- og familieliv og meget mere. Du vil blive en del af Røde Kors mentorkorps med mulighed for sparring og videndeling, og du vil få muligheden for at deltage i frivilligkurser. Vi forventer, at du er stabil, imødekommende og har lidt ekstra overskud i hverdagen til at hjælpe andre mennesker. Derudover forventer vi, at du kan afsætte cirka 6-8 timer om måneden i minimum 3 måneder. Inden du kan gå i gang skal du deltage i et 3-timers kursus, hvor du bliver klædt på til opgaven.

Kontakt os

Er du interesseret i at blive frivillig jobmentor, eller vil du blot høre mere, så kontakt aktivitetsleder Jakob Varming på tlf. 91 17 66 57 eller e-mail: odense.jobmentor1@rodekors.dk eller aktivitetsleder Tania Pedersen på tlf. 91 17 66 58 eller e-mail: odense.jobmentor2@rodekors.dk.

Kontakt Jobmentor

Aktivitetslederne

Jakob Varming

Tlf. 91 17 66 57

odense.jobmentor1@rodekors.dk

 

Tania Pedersen

Tlf. 91 17 66 58

odense.jobmentor2@rodekors.dk