Fortæl for Livet

Fortæl for livet

Fortælling for Livet er fortællegrupper for seniorer. Gennem en møderække på 8-10 gange inviteres du til at erindre, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra livet. Det kan både være stort og småt, og så er samtalerne underlagt tavshedspligt - emnerne aftales med gruppelederen. I Fortæl for Livet lærer du dig selv og en gruppe andre seniorer bedre at kende på en dybere og mere indgående måde end normalt.

Fortæl for Livet-grupperne består af 4-6 deltagere og en frivillig gruppeleder, som hjælper med at sætte samtalerne i gang og sørger for alle bliver hørt. Som regel mødes gruppen en gang om ugen i ti uger, og møderne varer cirka 1½ time. For at kunne deltage skal du henvises af Odense kommune, have en alder af 75+, selv stå for transport og så skal du kunne klare dig uden ledsager.

Bliv frivillig

For at blive frivillig gruppeleder i Fortæl for Livet skal du have tid og lyst til at mødes med en gruppe seniorer en gang om ugen og hjælpe samtalen på vej. Har du lyst til at være frivillig gruppeleder, kan du kontakte aktivitetsleder Bodil Nordberg på tlf. 91 17 66 51 eller via e-mail på odense.fortaelforlivet@rodekors.dk

Kontakt Fortæl for Livet

Aktivitetsleder

Bodil Nordberg

Tlf. 91 17 66 51

odense.fortaelforlivet@rodekors.dk