FRIVILLIGLEDELSE

FRIVILLIGLEDELSE

alice

Alice Wind har i mange år arbejdet som leder – og gør det nu i Røde Kors’ regi som både aktivitetsleder for butikken på Vesterbro og som Bestyrelsesmedlem med ansvar for butikkerne og tøjsorteringen. Jeg mødtes med hende til en snak om hendes og de andre frivilliges motivation og ikke mindst om arbejdet med frivilligledelse.

Hvornår startede du i Røde Kors?

”Jeg startede 5. september 2016. Det er godt et år siden. Jeg startede som aktivitetsleder – jeg har altid arbejdet med ledelse, det havde jeg jo på mit professionelle arbejde, så jeg var godt klar over, at det var der, jeg kunne gøre en forskel.”

Hvad har du lavet før?

”Jeg har været 40 år i Danske Bank og havde 40 års jubilæum sidste sommer, hvor jeg valgte at gå på pension”

Hvad er forskellen på det og så at arbejde med frivillige?

”Det er jo en helt anden medarbejdergruppe, end den du har ude på en arbejdsplads. De her er jo frivilligt – og hvis der er noget, der ikke lige passer én, så er de her kun frivilligt og så kommer de bare ikke mere. Det er noget andet, der skal motivere dem end at få en løncheck hver måned. Og det tror jeg, kan være mange ting i. Som punkt 1 skal de føle sig værdsat – det, tror jeg, er rigtigt vigtigt –  og så skal der selvfølgelig også være lidt oplevelse i det frivillige arbejde og så er der også nogen, der kommer, fordi de synes, at vi gør en god indsats i Røde Kors. Vi får også mange, der kommer for at have et socialt netværk. Så det er mange ting, der gør, at de lige er her – men jeg tror ikke nødvendigvis, det er fordi, det lige er Røde Kors.”

Hvad er udfordringerne i dit arbejde som aktivitetsleder?

”Udfordringen er jo at kommunikere med 28 damer. De er her jo aldrig samtidigt, men på 10 hold og kommer ikke ind tirsdag morgen for et morgenmøde. Så jeg har svært ved at kommunikere samlet med dem – det er ikke alle, der har en mail og derfor må jeg så bruge sms og skrive og sige: ”nu har vi nytårskur – vær nu opmærksom på det”. Men nu havde vi jule-komsammen privat hjemme hos mig i Odense, der var der 23, der mødte op – så det var en udmærket tilknytning. Men mit job er jo primært pleje og at vise vejen og håndtere.  Udfordringen er kommunikation!”

Hvad er så din største succesoplevelse som aktivitetsleder?

”Jeg får rigtigt mange positive tilkendegivelser på sms, hvor de er glade for informationsniveauet – og jeg synes jo at noget af det bedste er som for eksempel i onsdags, hvor der kommer så mange, når man inviterer – det er jo trods alt deres fritid (udover de timer de allerede bruger her). Det betyder jo, at de godt vil være sammen. Så det er vel succesoplevelsen, synes jeg. Og så at se, når tingene lykkes. At se, når omsætningen stiger pænt – og når de fortæller at der er stamkunder og at kunderne kommer langvejsfra. De er meget samvittighedsfulde, de frivillige, og jeg tror faktisk at sygefraværet her er mindre end på en arbejdsplads. Men det er jo også sjovt, når det lykkes. Når jeg ser omsætningen stiger. Jeg vil jo gerne se resultater – og det er i omsætningen, men selvfølgelig også i at personalet har det godt og at de kommer til arrangementer og sådan noget – det tyder jo på at de trives. Vi har faktisk venteliste på at være frivillig. Så det synes jeg er god stil.”

Jeg spørger Alice, om der er andet, hun synes skal med og hun tilføjer:

 “Du må, hvis det er muligt, gerne rose de frivillige lidt mere, deres indsats er altafgørende for, at vi skaber omsætning.”

Der skal derfor her lyde en stor tak til alle de frivillige i butikken på vesterbro, der ikke alene er med til at øge omsætningen, sprede godt humør og ikke mindst udfylde en vigtig rolle i Røde Kors Odense.