ERITREANSK KAFFE

ERITREANSK KAFFE

Bente2

Eritrea er et land i det nordlige Østafrika med omtrent 4.6 millioner indbyggere. Eritrea, der tidligere var en italiensk koloni og dernæst en del af Etiopien, blev efter løsrivelseskrig og folkeafstemning selvstændigt i 1993. Den tvungne samfundstjeneste for alle landets beboere, der blev indført som et led i opbygningen af landet, har dog været medvirkende til en stor flygtningestrøm fra landet.

Bente er en af de frivillige fra Røde Kors Odenses Venner viser vej, der har sagt ja til at hjælpe nogle af disse flygtninge ved at være en ven for dem i Danmark, for, som hun selv siger, får hun også meget igen ved at være det. Jeg talte blandt andet med Bente om, at danskere i sammenligning måske ofte lever et lidt fortravlet liv, hvor hun især bragte den eritreanske kaffeceremoni op, som et punkt, hvor danskere måske kunne lære at bruge mere tid på hinanden og vores gæster.

”Jeg var inviteret hjem til min eritreanske veninde en dag. Det var første gang, jeg besøgte hende og hendes kæreste i deres lille lejlighed. Da vi havde afstemt forventninger i starten, havde hun nævnt at hun gerne ville, at vi besøgte hinanden i vores “hjem”. Så det var vigtigt for hende.

 

Da jeg havde været i lejligheden et lille stykke tid, spurgte hun, om jeg havde lyst til eritreansk kaffe. Jeg sagde ja og tænkte, at det var en kop kaffe, der nok smagte anderledes end dansk kaffe. Jeg er vant til instant coffee, som jo er hurtig at lave.

 

Men så fandt hun et plasttæppe frem og bredte ud på gulvet og tørrede tæppet af. Herefter blev et kogeapparatat placeret på tæppet og hun hentede en balje med en kande med vand. Hun havde i forvejen ristet kaffebønner og kværnet i en elektrisk kaffekværn, viste det sig. Så blev en speciel lerkande fylde med vand og sat på kogeblusset og den malede kaffe blev tilsat. Imens sad hun på gulvet og holdt øje med at vandet blev varmet langsomt op – og jeg og hendes kæreste sad i sofaen.

 

Da kaffen kogte, blev der sat en lille svamp i toppen af lerkanden som prop – og så skulle kaffen trække nogle minutter. Så blev kaffen skænket i små kopper – med eller uden sukker efter eget valg. Der blev serveret popcorn, frugt og kiks til.

 

Jeg drak et par små kopper kaffe og spiste lidt popcorn og en kiks, mens vi talte sammen. Både min veninde og hendes kæreste har udfordringer med det danske sprog, så vi prøver hele tiden at finde ud af, hvad vi hver især siger og mener.

 

Så tænkte jeg, at det var tiden at sige farvel og komme hjemad. Så forklarede hun og hendes kæreste mig, at jeg skulle drikke kaffe tre gange. Hendes kæreste spurgte mig direkte og meget tydeligt på dansk “har du travlt”, hvor jeg mumlede lidt om, at jeg jo skulle hjem til min mand.

Så startede kaffebrygningen igen, med langsom opvarmning af vand, tilsætning af kaffe, som skulle trække i flere minutter og da jeg havde drukket endnu en lille kop kaffe, gjorde jeg tegn til at jeg ville til at sige farvel – efter mine tre kopper kaffe. Så forklarede hendes kæreste mig at det var hele ceremonien, der skulle gentages tre gange – at det ikke bare var tre kopper kaffe, man skulle drikke. Og at man ofte i Eritrea bød gæster kaffe 6 gange – tydeligvis en imødekommende gestus overfor gæster, som kommer i ens hjem – og som man tager sig tiden til. Igen blev jeg spurgt om jeg havde travlt – og som en imødekommende gestus fik jeg at vide af kæresten, at det var ok, at jeg tog afsted.

 

Sidenhen er jeg blevet inviteret på eritreansk mad i deres hjem – en sen eftermiddag, hvor hendes kæreste skulle afsted på arbejde. Hun havde bagt flade eritreanske brød/pandekager og lavet 4 forskellige retter med kylling, lam og oksekød – som vi spiste med fingrene. Inden hendes kæreste tog afsted, gjorde han mig forståelig, at jeg ikke måtte have travlt – fordi hun havde gjort meget ud af maden. Hun og jeg havde en hyggelig aften og spiste dejlig mad. Hun tog tydeligvis selv de mindste stykker kylling (vingerne), så der var bedre stykker til mig. Mens vi spiste, spurgte hun om jeg ikke ville have noget mad med hjem til min mand – når han nu var alene hjemme. Det er da tankevækkende, at en ung flygtning fra Eritrea, som kun modtager få tusinde kroner i tilskud, har overskud til at dele sin mad med mig og ovenikøbet gerne vil give mig med hjem til manden derhjemme. Jeg takkede dog nej til at få mad med hjem.”

 

Hermed er opfordringen om at tage sig tid til kaffen – og dem, man nyder den med – givet videre.

Du kan desuden se en forkortet version af den eritreanske kaffeceremoni her: https://www.youtube.com/watch?v=2niXn0LrA0Q